Mine Rødder

Mine rødder står solidt i både det personlige og det faglige.

Jeg har selv mærket, hvordan det er at miste fodfæstet. Jeg blev for nogle år siden sygemeldt med stress. Den oplevelse blev et vendepunkt for mig – en mulighed for at finde tilbage til det, der virkelig betyder noget.

Naturen blev mit holdepunkt. Den gav mig ro, når tankerne kørte for stærkt, og styrke, når jeg følte mig svag. At gå en tur i skoven eller bare sidde stille under et træ mindede mig om, at jeg stadig var forbundet – at mine rødder kunne vokse sig stærke igen.

På den baggrund valgte jeg at uddanne mig til naturterapeut. Jeg blev hurtigt bekræftet i, at naturen kunne noget helt særligt – ikke bare for mig, men også for andre. Sammen med min baggrund som erfaren underviser og cand.pæd, har jeg et solidt fundament for at skabe forløb, hvor natur, nærvær og mennesker mødes.

Rod i Naturen er vokset ud af de erfaringer.

Her tilbyder jeg 1:1 naturterapi, workshops i naturen, familieoplevelser og teambuilding for virksomheder. Fælles for alt, hvad jeg laver, er ønsket om at skabe rum, hvor mennesker kan lande, finde ro og mærke fællesskab – med naturen som medspiller.

Når du møder mig, møder du ikke kun en terapeut eller en formidler, men et menneske, der selv har stået i stormen.

Jeg ved, hvor vigtigt det er at have rødder, der kan bære.

Jeg brænder for at hjælpe andre med at finde deres.

“Jeg tror på, at vi finder styrke, når vi mærker vores rødder”
– Katrine Diduch, Rod i Naturen